PIT Hegn
PIT Hegn A/S
Hegnsgrossisten
Kielbergvej 8
5750 Ringe
Tlf.: 6225 1254
CVR: 31586097
info@pithegn.dk
| 4. plads til PIT Hegn ved VM i Hegnsopsætning i det flotte sydtyske landskab. Det flotte landskab ved Rothenburg lagde græstæppe til årets VM i Hegnsopsætning. Dagene 13. – 15. august blev afsat til at vise de danske farver frem, og sammen med vores værter fra Patura blev det en tur, som vi sent vil glemme. Efter et besøg hos Patura fredag, var vores ”egen” dommer Claus Jacob Jensen og VM deltager Christian klar til at besigtige banerne, der skulle kæmpes på den næste dag, mens vi andre fik kigget lidt på en meget spændende gammel tysk by, som var indrammet af en formiddabel borgmur og tilsvarende udkigstårne. Fredag aften var Patura vært ved en middag på et hyggeligt gasthaus i en lille landsby uden for Rothenburg. Lørdagen kom, og der sporedes en smule nervøsitet hos vores danmarksmester Christian Simonsen (Dax), inden han skulle igang med at tiltvinge sig den podieplads, han havde lovet os alle sammen. Christian måtte desværre nøjes med en plads lige ved siden af podiet. Ikke fordi det produkt, han leverede, var dårligt, men tiden trak ham desværre ned i point. Der var meget lille pointforskel mellem 1. pladsen og Dax’ 4. plads, så kvaliteten af Dax’ arbejde fejlede bestemt ikke noget. Søndagen kom og Inden vi entrede lufthavnen, havde vi god tid til en meget flot sightseeing-tur i det smukke sydtyske landskab.Vi er allerede nu begyndt at glæde os til en ny tur i 2012 og forhåbentlig en podieplads til den tid. |
|






