Når motorveje krydser gennem landskaber, hvor rådyr, ræve og harer også færdes, opstår et behov for at tænke sikring med omtanke. Det gælder om at beskytte både trafikanter og vilde dyr – uden at forstyrre naturens rytme. Netop det har været udgangspunktet for dette omfattende projekt langs motorvejen E45 mellem Vejle og Skanderborg.
En løsning i særklasse
PIT Hegn har i samarbejde med Munck og for Vejdirektoratet leveret og monteret næsten 19 kilometer vildthegn. En sådan løsning er sjældent færdig i første huk, og projektet her har været opdelt i 2 etaper. Det specialfremstillede vildthegn er opsat på robuste jernstolper, som er produceret i på vores smedeværksted i Ringe. De er designet til at holde til vind, vejr og tidens tand – og til at kunne tilpasses det kuperede terræn langs motorvejen.
Vildtspring – når naturen får en nødudgang
Det særlige ved denne opgave er integrationen af hele 47 vildtspring, konstrueret i egetræ og robiniepæle. Vildtspring fungerer som en slags "énvejsudgang" for dyr, der måtte havne på den forkerte side af hegnet. En livline tilbage til skoven – eller som vi siger: Et spring tilbage til sikkerhed.
Hver vildtspring er bygget med blik for både funktion og dyrenes adfærd. Designet sikrer, at dyrene kan komme ud – men ikke tilbage – og på den måde minimeres risikoen for ulykker på vejene.
Klaplåger og adgang med omtanke
Langs strækningen er der desuden opsat i alt 31 klap- og servicelåger i egetræ, som er fremstillet på PIT Hegns eget værksted. Lågerne sikrer praktisk adgang for drift og vedligehold, uden at gå på kompromis med hegningens funktion eller det naturlige udtryk.
PIT Hegn materialevalg
Den komplette løsning sikrer, at området er afgrænset korrekt, samtidig med at hegnet passer ind i naturens omgivelser og understøtter det eksisterende landskab.
PIT Hegn's bedste anbefaling til denne løsning
Når der skal vælges hegn til naturplejeprojekter, hegn til grønne arealer og kreaturindhegning, er det vigtigt at tage højde for både holdbarhed, sikkerhed og tilpasning til terrænet. Derfor anbefaler vi disse materialer til denne løsning:
Et projekt af denne kaliber kræver mere end opsætning af et hegn. Det kræver forståelse for landskabet, indsigt i dyreadfærd og ikke mindst en erfaring og kvalitet, der kan modstå årtiers brug. PIT Hegn blev valgt som leverandør netop på grund af vores evne til også at kunne levere specialløsninger i stor skala – med fokus på både sikkerhed, naturhensyn og holdbarhed.
Vi er naturligvis stolte af at være en del af en løsning, der både beskytter og respekterer – og som sætter en ny standard for vildthegn i Danmark.
Se vores landbrugshegn
Se vores vildthegn
Se vores hegnspæle
OPSAT i 2025