Få hjælp til dit naturpleje projekt. Hos PIT Hegn er vi eksperter i hegn som f.eks. elhegn og nethegn samt tilhørende elforsyning, som oftest er baseret på solcelleenergi til de større grønne områder. En mere omfattende naturpleje indsats er til gavn for både biodiversitet og mennesker i hele Danmark og kategoriseres under Natura 2000 ordningen. Det vil vi gerne bidrage til og har altid gjort. Hos PIT Hegn kan du derfor forvente solid erfaring med hegn til disse typer af projekter, og vi rådgiver dig fra idé til færdigt hegn.
Har du brug for vejledning til, hvordan du kommer i gang, så kontakt os på telefon 6225 1254 eller send en e-mail til info@pithegn.dk. Vi er fagfolk, der både rådgiver og monterer.
Et Natura 2000-område er et særligt udpeget område, hvor det er muligt at søge tilskud til optimering af de grønne arealer, dvs. fokus på naturvenlig drift samt investering i forbedringer af naturen. Ejer du jord i et Natura 2000-område, kan du søge om tilskud til dit naturpleje projekt. Her kan du bl.a. få hjælp til forberedelse af græs, så du kan have græssende dyr gående på arealerne. Til disse projekter kan du opnå tilskud på 100%, som skal anvendes til facilitering:
Vi kan gøre dit arbejde meget lettere, fordi vi har Danmarks største sortiment inden for hegn til landbruget - og stor erfaring med Naturpleje projekter. Vi tager højde for, hvilke dyr og typer arealer, dit hegn skal hegne og anbefaler den bedste løsning med fokus på kvalitet, udseende og holdbarhed. Du kan være tryg ved, at dyrene ikke kommer til skade samt, at indhegningen af områderne lever op til de særlige krav og regler.
NaturErhvervstyrelsen har en pulje, der jævnligt yder betydelige tilskud til blandt andet hegning af natur og engarealer i hele landet. Det handler om, at vi alle gør vores bedste for at beskytte vores natur.
Vi har været med i mange spændende projekter i vores PIT Hegn historie, og vi kan rådgive dig i forbindelse med hegn og elforsyning. Vores sortiment inden for hegn er særdeles omfattende, så vi altid kan finde en god løsning uanset forholdene. Vi tilbyder samtidigt rydning af hegnslinier, slåning af arealer og stier, og vi kan også være behjælpelige med at fremskaffe dyr til afgræsningen. Vær opmærksom på, at vi ikke hjælper med selve ansøgningen, men kan guide/rådgive dig under hele projektet. Har du brug for hjælp til ansøgning, kan vi hjælpe dig videre til en af vores samarbejdspartnere på området.
(Uddrag fra "Naturpleje og Natura - Tilskudsmuligheder 2019)
Nogle naturarealer er ikke klar til afgræsning
Afgræsning er mange steder en forudsætning for at skabe en rig, lysåben natur med mange dyr og planter.
De arealer, som på nuværende tidspunkt mangler hegn og andre nødvendige faciliteter, kan med denne tilskudsmulighed gøres klar til afgræsning. Det er samtidig en mulighed for at binde små arealer sammen til større enheder, så der skabes et bedre udgangspunkt for den efterfølgende drift.
Hvad kan du få tilskud til?
Du kan søge om tilskud til nyt hegn, elforsyning, drikkevandsforsyning, fangfolde og facilitering. Du skal som minimum søge tilskud til hegn og drikkevandsforsyning. Du kan få et standardbeløb til de investeringer, du ønsker i dit projekt. Beløbet dækker udgifter til de materialer, som skal bruges og til det firma, som skal sætte hegn og andre faciliteter op.
Du kan også søge om tilskud til facilitering for projekter, der omfatter mindst 30 ha og mindst 3 lodsejere. Faciliteringen skal fremme projektet, herunder f.eks. oprettelse af græsningsselskaber.
Se landbrugsstyrelsens hjemmeside
(Uddrag fra "Naturpleje og Natura - Tilskudsmuligheder 2019)
Hvem kan få tilskud?
Du kan søge tilskud til forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje. Ved afgrænsning af projektområdet kan op til 50% af arealet dog ligge uden for udpegningen.
Hvilket hegn skal du bruge?
Det er op til dig, hvilket hegn, du sætter op. Hegnet skal kunne holde i mindst 5 år. Det samme gælder de andre faciliteter, som du kan få tilskud til.
Skal du søge kommunen om dispensation?
Hvis et areal er registreret som beskyttet under Naturbeskyttelsesloven § 3, skal du søge dispensation, får du foretager ændringer af arealets tilstand. Opsætning af hegn mv. er normalt ikke en ændring af arealets tilstand. Er du tvivl, så spørg kommunen.
Er der særlige betingelser, du skal være opmærksom på?
Der må ikke i forvejen være et brugbart hegn på arealet. Hvis der findes et hegn, som er udtjent, skal dette oplyses, f.eks. ved beskrivelse og billeder af hegnet.
Hvordan og hvornår søger du?
Ansøgningsperioden er den 2/8-17/9 2021. Vi hjælper dig gerne med dit planlægning af kommende hegnsprojekt, så du er klar til at søge tilskuddet.
(Uddrag fra "Naturpleje og Natura - Tilskudsmuligheder 2019)
Du kan søge tilskud til et nyt hegn og låger, elforsyning med solpaneler, drikkeforsyning, færiste og fangefolde. Tilskuddet dækker både materialeomkostninger samt omkosninger til opsætning af hegn og tilbehør. Hvis arealerne er tilgroede, kan der også søges om tilskud til at få ryddet arealerne, inden hegnet kan sættes op. Se mere i denne folder fra landbrugsstyrelsen.
1- og 2-trådet hegn: 19 kr./mtr.
3- og 4-trådet hegn og nethegn: 28 kr./mtr.
Kar og pumpe: 13.202 kr./stk.
Kar: 2.000 kr./stk.
Drikkekop: 495 kr./stk.
Mulepumpe: 1.991 kr./stk.
Spændingsgiver: 9.228 kr./stk.
Fast/mobil fangfold: 16.478 kr./stk.
Facilitering: 10.000 kr./projekt
Bemærk at standardomkostningerne er vejledende. Se de opdaterede priser her
Landbrugsstyrelsens hjemmeside
Kontakt os på telefon 6225 1254 eller send en e-mail til info@pithegn.dk. Her får du den indledende rådgivning, og vi hjælper dig med at skabe kontakten til de relevante myndigheder/konsulenter.
Herefter foregår det oftest i disse steps:
Herefter skal der udarbejdes en ansøgning via kommunen eller hjælp fra en konsulent (ikke PIT Hegn), og herefter kan ansøgningen indsendes til myndighederne.
Du er meget velkommen til at kontakte os ganske uforpligtende angående et kommende projekt. Vi ser frem til at høre fra dig.
Med PIT Hegn som din projektpartner kan du forvente: